Hvis man tænker på at bygge hus eller er i gang med en ombygning,
bør man overveje at installere et regnvandsanlæg, eller under
alle omstændigheder forberede sit husbyggeri på en senere etablering.
Når man planlægger et anlæg til anvendelse af regnvand, overvejer de
fleste, hvorvidt det er en god investering. I den forbindelse bør man
undersøge og være opmærksom på følgende forhold:
- •Det er bopælskommunen, der bestemmer, om man kan fritages eller skal betale hel eller delvis afledningsafgift for den del af spildevandet, der kommer fra installationer, hvor der anvendes regnvand (Kontakt teknik og miljøforvaltningen i kommunen!).
- •Hvis man én gang har betalt tilslutningsbidrag for afledning af regnvand til det offentlige system, så skal man være opmærksom på, at nogle kommuner har åbnet muligheder for en hel eller delvis refusion af dette tilslutningsbidrag, hvis man selv skaffer sig af med sit regnvand. Dette kan gøres ved at overløbsvand fra regnvandstanken samt restvand fra filtrene ledes i en nedsivningsfaskine.
- Alt efter hvor meget der refunderes af tilslutningsbidraget, så kan man muligvis opnå et tilskud til etablering af regnvandsanlægget på denne måde.
Det kan være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvordan man skal gennemføre et sådan projekt. Det er derfor en god ide, at alliere sig med en fagmand (Autoriseret kloakmester eller VVS-installatør) så tidligt som muligt. Fagmanden kan være behjælpelig med forslag til, hvordan regnvandsanlægget kan etableres i netop dit hus.
Stor erfaring med eftersyn og rengøring regnvandsanlæg