Solcelleanlæg bliver ofte blandet sammen med solvarmeanlæg, men der er meget stor forskel på de to typer anlæg.
Solvarme-anlæg:
Solvarmeanlæg er forholdsvis simple anlæg, som producerer varmt vand fra solfangere, som udnytter solens varmestråling. Det varme vand supplerer husets egen varmtvandsforsyning fra husets varmeanlæg
Solcelle-anlæg:
Solcelleanlæg producerer elektricitet ud fra solens lysstråling på samme måde, som f.eks. en lommeregner med fotocelle producerer strøm til lommeregneren ud fra lysets fra vinduet eller fra en kontorlampe. Blot producerer et solcelleanlæg langt mere strøm. Et solcelleanlæg producerer jævnstrøm og for at strømmen kan bruges i vores almindelige elinstallationer på 230 V, er det nødvendigt at omdanne jævnstrømmen til 230 V vekselstrøm i en såkaldt inverter eller vekselretter.